The post Læring gennem microlearning appeared first on Coleco.
]]>
I dag forventer vi, at medarbejderne i forskellige virksomheder arbejder i et højt tempo, og at de er fleksible og omstillingsparate. I virkeligheden forholder det sig dog således, at de fleste bliver overvældet af de store forventninger, der er til dem.
Siden nutidens arbejdsmarked kører i et højt tempo, forventes det også, at medarbejderne skal arbejde mere effektivt; gerne med så få stop som muligt. Samtidig modtager de en overflod af informationer fra flere forskellige medier.
Derfor har medarbejderne brug for hurtig og effektiv læring, som passer nøjagtigt til deres behov.
Pga. arbejdsmarkedets høje tempo er det ikke overraskende, at medarbejderne i mange virksomheder bliver utålmodige efter træning og faglig udvikling. I stedet for at vente på, at arbejdsgiveren får arrangeret det næste kursus, søger de i stedet hurtige svar på bl.a. Google og YouTube for at løse deres umiddelbare problemer. Ifølge en undersøgelse foretaget af Bersin by Deloitte, bruger omkring 70% af de adspurgte medarbejdere primært søgemaskiner, når de skal finde nye informationer.
Arbejdsmarkedet kræver dog, at medarbejderne i de forskellige virksomheder indsamler ny viden. Grunden til dette er, at deres job bliver mere komplekse, som tiden går, og teknologien udvikler sig. Tænk f.eks. på de stringente reguleringer i de fleste arbejdsmiljøer eller de mere komplekse produkter, som finans- og teknologibranchen sælger. Det er helt forståeligt, at omkring 75% af medarbejderne fra førnævnte undersøgelse, føler sig stressede.
Det anslås, at det kun er 1% af medarbejdernes arbejdstid, som dedikeres til læring og udvikling. I gennemsnit svarer det til 25 minutter om ugen. Det er et stort problem, især for mange virksomheder, hvor kurserne tager op til tre timer! Hvordan skal medarbejderne finde tiden til disse kurser?
Læringen skal altså tilpasses efter det tidsrum, som medarbejderne kan tillade sig at afsætte. Derfor skal læringen være hurtigere, mere målrettet og personlig. For at opnå dette kræver det en effektiv læringsmetode, som er tilpasset vores dynamiske virkelighed. Det er her, at microlearning får en afgørende betydning for din virksomhed.
Microlearning handler, kort og godt, om at koge vigtig viden og informationer ned til små bidder, de såkaldte bite-sized units, som let kan tilgås af medarbejderne. De små bidder må ikke være længere end 3 minutter, og der skal være fuld fokus på at videreføre vigtige pointer på forståelig vis.
Microlearning har derudover den fordel, at det er tilgængeligt på både stationære (f.eks. PC) og mobile enheder (f.eks. smartphone eller tablets). Microlearning er altid tilgængeligt for brugerne, og det kan opdateres nemt og bekvemt. Microlearning er derfor ideelt for både kontormedarbejdere og de medarbejdere, som altid er på farten. De får nemlig adgang til vigtig viden, når der er behov for det – in point of need. Samtidig kan de, i bilen eller i offentlig transport, bruge transporttiden på at tilegne sig ny viden eller få genopfrisket bestemte informationer inden et møde.
Microlearning har mange forskellige formater. Det kan f.eks. være lydbøger, korte videoer eller klassisk tekstformat. Microlearning skal være tilgængeligt gennem online apps og interne kommunikationskanaler, så de let kan deles mellem arbejdsgiverne og medarbejderne. Notifikationer hjælper også kursisterne med at finde ud af, hvad de skal lære, og hvornår de behøver at tilegne sig ny viden. Derefter kan kursisten selv vælge, hvornår han eller hun vil færdiggøre sin læring.
Microlearning er dog ikke kun tiltænkt tilegnelsen af ny viden. Det kan også bruges til gentagelse af bestemte hovedpunkter, budskaber og informationer. Du kan også bruge microlearning til at øve dig over længere perioder på at anvende din nye viden i praksis.
Forskning inden for kognitiv videnskab viser nemlig, at repetition og gentagne øvelser styrker menneskets hukommelse, samt evnen til at tilegne sig ny viden og færdigheder. F.eks. kan du bruge gentagne microlearning-øvelser til at få hjernen til at huske bestemte procedurer i din forretning bedre. Disse øvelser kan opbygge selvtilliden hos medarbejderne, fordi de øver sig på at anerkende deres egen viden, i stedet for at blive fortalt om alt det, de ikke ved.
Microlearning er en effektiv måde at lære på, fordi det kan målrettes efter den enkelte medarbejdere. Forskellige bite-sized units kan deles ud alt efter medarbejdernes roller. På den måde bliver læringen personliggjort, fordi du ikke samler medarbejderne i et lokale i en times tid, for at tage det samme kursus. Microlearning sørger altså for, at medarbejderne lærer om nye måder at forbedre sig på, mens de arbejder.
Microlearning er også en effektiv måde at styrke medarbejdernes produktviden. De kan nemlig få adgang til informationer, som kunderne vil have, på et splitsekund. De vil dermed være i stand til at have hurtige svar på de indvendinger, som kan være besværlige.
For at indføre microlearning i din virksomhed, skal den interne træning i din virksomhed omlægges. Det er nemlig ikke nok at skære ned på antallet af kurser. Du skal i stedet gøre læring og udvikling til en naturlig del af arbejdsrytmen. På den måde kan du nemlig udpege nøjagtigt, hvordan og hvornår microlearning er nødvendigt for dine medarbejdere.
Microlearning kan også bruges til at forbedre medarbejdernes præstationer. F.eks. kan du bruge en chatbot, som hjælper medarbejderne med at udføre deres opgaver og fortæller dem, hvad de bør forbedre.
En af de mulige fordele, som især microlearning tilbyder, er muligheden for at opdage de områder, din virksomhed skal forbedre. Dette kræver dog, at din virksomhed etablerer en elektronisk vidensbank. Dette kunne f.eks. være et Learning Management System, også kaldet LMS. Via LMS’et kan du nemlig se, hvilke ressourcer inden for din microlearning, som medarbejderne bruger, og hvilke der ikke bliver anvendt.
Derudover kan du også bruge medarbejdernes feedback konstruktivt. Hvis de f.eks. efterspørger noget bestemt indhold, som ikke findes i din virksomheds LMS, vil du vide, hvad der skal forbedres. Microlearning har i dette tilfælde den fordel, i modsætning til traditionelle kurser, at du ikke behøver at revidere indholdet fuldstændigt. Du kan derimod hurtigt lægge en kort tekst eller video op i dit system, som medarbejderne efterspørger. Alternativt kan du også købe indhold fra tredjepartsleverandører.
Der er stigende efterspørgsel på læring i bite-sized units, som giver medarbejderne hurtig læring, der hjælper dem med at tilpasse sig efter arbejdsmarkedets krav.
Microlearning er derfor et effektivt læringsredskab, da det gør læringen til en væsentlig del af arbejdslivet. Medarbejdernes krav bliver mødt, ved hjælp af de interaktive og tilpasningsdygtige funktioner, som jeres LMS tilbyder.
Microlearning er, kort sagt, den bedste løsning for læring og udvikling i et arbejdsmarked, hvor tiden er knap for de fleste medarbejdere.
Vil du gerne vide mere om digital læring, så anbefaler vi vores opslag om værdien af viden i arbejdslivet. For yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på contact@coleco.dk.
The post Læring gennem microlearning appeared first on Coleco.
]]>The post Microlearning: Fremtiden for digital læring appeared first on Coleco.
]]>
Microlearning består af korte, digitale kurser med et klart fokus på træning af enkelte kompetencer. Med microlearning kan dine kursister mestre nye kompetencer på kort tid, og endda på egne præmisser. Læringen kan nemlig foregå både i arbejdstiden og fritiden, da de digitale kurser kan tages på mobile enheder som smartphones og tablets. Dermed kan kursisterne blive klogere på et bestemt område, mens de er på farten.
Men, hvorfor er det lige at microlearning langsomt og sikkert prioriteres højere end traditionelle kurser? En af de primære grunde er, at vi i dag bliver mødt med langt mere information end før i tiden. Samtidig fører et stigende pres i forhold til arbejdsopgaver også til, at det kan være sværere for mange at koncentrere sig om at lære noget nyt. Fordi microlearning foregår i et højere tempo, og er tilgængeligt 24 timer i døgnet, fører det også til, at kursister kan tage ansvaret for egen læring. Dermed kan de tilegne sig nye kompetencer, når det passer dem bedst.
Microlearning foregår typisk via små, målrettede digitale kurser. Kursisterne har adgang til kurserne via et LMS (en forkortelse af Learning Management System), som kan tilgås på både computere og smartphones. Disse kurser kan bl.a. være videobaserede eller spilbaserede (også kendt som gamification).
Men, hvordan sikrer du dig, at microlearning bliver anvendt bedst muligt? For det første skal du sikre dig, at dine medarbejderes koncentration fastholdes i kurserne. Deres travle arbejdsuger kan ofte gøre det svært for dem at bevare koncentrationen over længere tid. Derfor skal du lægge vægt på at skabe tilgængelig læring i et højt tempo og som max. varer 3-5 minutter. Dermed vil kurserne have en passende længde, da medarbejderne på den måde hurtigt kan genopfriske ny viden.
Det høje tempo og den store frihed som microlearning tilbyder, vil også gøre kursisterne mere nysgerrige. Det hurtige, men fokuserede, indhold gør dem nemlig mere engagerede omkring de kompetencer, som de kan tilegne sig. Hvis du ovenikøbet også producerer spilbaserede kurser, der er bygget op omkring principperne fra gamification, vil medarbejderne blive motiverede af at forbedre deres pointtotal.
Microlearning er altså yderst effektivt, fordi at kursisterne bliver bedre indstillede på at lære. Kursisterne vil nemlig altid være bevidste om, at der er noget nyt, som de kan lære. Samtidig vil brugen af spilbaserede kurser også skabe intern konkurrence blandt medarbejderne. Dermed vil engagementet og motivationen for at lære yderligere stige, fordi kursisterne kæmper om at have den bedste highscore og lægge øverst på leaderboardet. Derudover kan kursisterne altid komme ind på dit LMS, og gentage kurserne. På den måde får kursisterne lettere ved at fastholde deres nye viden.
Men, er de overbevisende resultater med brugen af microlearning ensbetydende med, at al læring blot skal laves om, så det kan præsenteres i små bidder?
Hos Coleco har vi oplevet, at microlearning virker bedst, hvis det anvendes med omtanke. Du skal ikke bare blindt opdele al dit læringsindhold i små bidder. Du er nødt til også at finde et klart fokus med læringen. Derfor er det bedst, hvis du også planlægger en læringsstrategi for din arbejdsplads. Du kan f.eks. tilknytte såkaldte learning paths, dvs. en specifik rækkefølge for bestemte kurser. Denne learning path hjælper kursisterne med at mestre nye kompetencer ud fra en defineret kronologi, men i kursisternes eget tempo.
Du bør også prioritere multimediebrug højt. Læringsindholdet i arbejdslivet bevæger sig primært i retning af øget brug af videoer. Læringen bliver dermed mindre tekstbaseret. Du bliver derfor nødt til at tænke over nye faktorer såsom produktionsværdi og visuel kommunikation.
Vil du gerne læse mere om digital læring i arbejdslivet? Så anbefaler vi, at du læser vores opslag om den digitale kursist. For yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på contact@coleco.dk.
The post Microlearning: Fremtiden for digital læring appeared first on Coleco.
]]>The post Gamification, microlearning og mobil læring appeared first on Coleco.
]]>
Mobil læring er ved at erstatte traditionel e-læring. Grunden til dette er, at mobile enheder, såsom smartphones og tablets, er ideelle til både formel og uformel træning af medarbejdere; I og med, at læringen netop bliver “mobil” kan man træne sine færdigheder på arbejdspladsen og i fritiden. Læring gennem mobile enheder er ydermere blevet styrket takket være kombinationen af to læringsmetoder: Gamification og microlearning. Kombinationen af disse to metoder har ført til mere engagerende og slagkraftig træning af kursister, hvis præstationer forbedres, og dermed skaber mere motivation blandt medarbejdere og bedre økonomisk afkast for deres virksomheder.
Indtil for få år siden, foregik e-læring primært på stationære computere, hvilket betød, at læring først og fremmest foregik på arbejdspladsen, i arbejdstiden.
I dag forholder det sig anderledes. Mobil læring er efterhånden blevet mere almindeligt på de fleste arbejdspladser, og derfor kan kursister bruge deres egne smartphones til at tilegne sig nye evner og viden.
De to mest væsentlige ændringer, som mobil læring har medført, er:
Microlearning er læring, hvor indholdet er delt op i korte, målrettede bidder af max 3 minutters varighed. Læringen er fokuseret på helt specifikke procedurer, temaer eller områder af arbejdet. Det er altså koncentreret læring formidlet i et højt tempo, som kursisterne opnår gennem microlearning.
Derudover opfylder microlearning to krav, som medarbejderne i dag gerne vil have opfyldt:
Det er især med hensyn til læring på farten, at der opstår et behov for at producere indhold i små bidder. Det er en af de primære grunde til, at microlearning er yderst effektivt på arbejdsmarkedet i dag.
Træning via microlearning har også den fordel, at det virker effektivt for medarbejderne med lav koncentrationsevne. Fordi microlearning-kurser er delt op i så små bidder, bliver det muligt for medarbejdere at dygtigøre sig hurtigt, eller at genbesøge indholdet, hvis de trænger til at genopfriske et specifikt område. På den måde får medarbejderne også lettere ved at huske indholdet.
Microlearning er også værdifuld for din virksomhed, fordi læringen bliver mere fleksibel. De små indholdsbidder, som microlearning-kurserne består af, kan nemlig både benyttes som del af en formel “learning path” eller som enkeltstående fragmenter, så man kan customize læringen efter den enkeltes behov.
Microlearning kan også bruges til at understøtte medarbejdere, der skal have løst et konkret problem omgående – det er det, man kalder just in time training. F.eks. kan microlearning gøres til en aktiv del af medarbejderens problemløsning i løbet af en arbejdsdag. Dermed kan medarbejderne lære mere, løse problemer, søge og finde informationer om bestemte udfordringer og øve sig, mens de arbejder.
Gamification handler om at anvende principperne fra spil i læringen. Ved at optjene point eller konkurrere med hinanden, får medarbejderne en mere underholdende og stimulerede læringsoplevelse, fordi de følelsesmæssigt lever sig ind i læringen. Den helt store fordel ved gamification er, at læringen bliver mere levende og motiverende.
Gamification kan bl.a. bruges til:
Gamification kendetegnes via følgende funktioner:
Effektiviteten af gamification kommer primært fra den motiverende faktor, der opstår via belønninger og anerkendelse. Der bliver nemlig sat fokus på de enkelte medarbejderes konkurrenceevne og vilje til at samarbejde, hvilket gør læringsoplevelsen mere engagerende. Det høje engagement gør også, at medarbejderne får lettere ved at huske indholdet fra kurserne, mens de også fastholder de nye evner, de tilegner sig, fordi de får øvet sig på dem i praksis.
For at skabe slagkraftig og effektiv træning, som forbedrer dine medarbejderes daglige indsats, skal du kombinere gamification og microlearning. Dette kan bl.a. gøres på følgende måder:
Vil du gerne læse mere om digital læring, heriblandt gamification og microlearning? Så anbefaler vi, at du læser vores opslag om den digitale kursist. For yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på contact@coleco.dk.
The post Gamification, microlearning og mobil læring appeared first on Coleco.
]]>