Hastigheden og volumen af informationer er nummer 1 årsag til, at læring i arbejdslivet ændrer sig radikalt i disse år. I denne blog præsenteres nogle centrale tendenser i arbejdslivet, samt bud på hvordan læring bør tilrettelægges herefter.
Har du som HR Partner, Training Manager eller Uddannelseskonsulent set indholdet i din organisations dyre og højt promoverede kompetenceudviklingsforløb blive forældet allerede før selve implementeringen har fundet sted? De fleste udviklingsafdelinger, der har arbejdet med større uddannelses- og e-læringskoncepter har formentlig oplevet dette scenarium, hvor det faglige indhold blevet forældet inden I nåede at trykke på send-knappen og uploade i LMS-systemet.
At falde for forældelsesfristen er ikke bare ærgerligt for medarbejderne, der ikke opnår den tilsigtede læring, det er også hammer dyrt for organisationerne: I Danmark bruges der årligt knap 40 milliarder kroner på efteruddannelse, men kun en tredjedel menes have at have målbar effekt.
Læs også ‘Vi spilder milliarder på dårlig læring’
Men hvordan kan det lade sig gøre, at vores produktioner overhales indenom af udviklingen? Vi er jo trods alt fagligt dygtige og rutinerede uddannelsespraktikere med uddannelse, certificeringer og ekspertise inden for projektledelse, faseplanlægning, agile processer og meget mere.
Svaret er flertydigt. Her er 3 af de primære årsager:
1. Information overload i dit arbejdsliv!
Web 2.0, der havde sin spæde og uskyldige start omkring årtusindeskiftet, er eksploderet. Bedst eksemplificeret ved tjenesterne Google, Facebook og Youtube søger og deler vi i dag informationer i et tempo, der rækker ud over vores fatteevne.
Den øgede hastighed og volumen af informationer, som strømmer mellem os via internettet udfordrer rammerne for, hvor omfangsrige vi i dag kan tænke og planlægge læringsforløb i arbejdslivet. Der er en tendens til, at vi uddannelsespraktikere overtænker simple og praktiske værktøjskurser, og bringer det op på et akademisk niveau, der tager for lang tid at planlægge, producere og ikke mindst korrigere – hvilket bliver nødvendigt, når udviklingen foregår hurtigere, end vi kan nå at producere vores storstilede og komplekse læringskoncepter.
2. Det moderne arbejdsliv
Den teknologiske udvikling har gjort indretningen af arbejdslivet og måden, hvorpå vi løser vores opgaver, mere komplekse. Dels har den teknologiske udvikling automatiseret og overflødiggjort mange manuelle procedurer, og dels har den løsrevet medarbejderen fra tid og rum, forstået på den måde, at kvaliteten af vores devices og internettet nu er på så højt niveau, at mange af os kan udføre hele eller dele af vores arbejde hjemmefra eller i et andet land.
Udviklingen har betydet, at skillelinjerne mellem arbejds- og privatliv er kollideret og flyder sammen. For os uddannelsespraktikere stiller det krav til tilgængeligheden af vores læringskoncepter, der i langt højere grad skal kunne tilgås, når og hvor medarbejderne selv vurderer, at de har tid til træning.
3. Generation millennials
Udover at være født mellem 1982 – 2004, har den såkaldte generation Millennials også det til fælles, at de formentlig er den mest besværlige generation uddannelses- verdenen endnu har mødt: Kombinationen af at være vokset op i den digitale tidsalder, hvor alt er on demand, holdt sammen med en hidtil uset lav koncentrationsevne, utålmodighed og kræver-mentalitet har i høj grad udfordret vores traditionelle ideal om fordybelse i uddannelsesverden.
Og, the millennials-mentaliteten er ikke en døgnflue. Begrebet knytter sig ikke bare til én generation, men repræsenterer en generel tendens i samfundet. Det er vi nødt til at tænke med, når vi tilrettelægger medarbejdernes læringsforløb.
Simon Sinek om generation Millennials i arbejdslivet
Minimer og digitaliser
Spørgsmålet er så, hvordan vi uddannelsespraktikere skaber kvalitet i vores læring og værdi for organisationen, når betingelserne for succes har ændret sig så drastisk?
Først og fremmest er vi nødt til at skelne tydeligt mellem makro- og mikrolæring. Snot for sig, og skidt for sig! Lad uddannelsesinstitutionerne tage sig af makrolæringen og den formelle uddannelse, og investér i stedet kræfterne i at levere læring på mikroniveau, hvor I træner øjeblikkelige og on-the-job færdigheder. På den måde kan I producere mere og bedre indhold til tiden, som jeres medarbejdere får reelt gavn af.
Hvis livslang læring i den digitale tidsalder skal fungere i praksis, er det nødvendigt, at vi møder medarbejderne, hvor de er, og når de har tid. Smartphones, tablets og andre bærbare enheder er med det rette LMS-system kompatible, og fungerer fremragende til afspilning af video, infographics, tests og andet læringsmateriale. Så, gør læringen digital og få den ind på medarbejdernes devices.
Den bedste mulighed for at fastholde medarbejdernes koncentration og stimulere deres motivation og nysgerrighed, er ved at bryde læringen ned i mindre intervaller, skære ind til benet og kun præsentere det allermest nødvendige indhold.
Microlearning er således den hurtigste og mest effektive metode til at løse de udfordringer, som læring i arbejdslivet står overfor.
