The post Læring gennem microlearning appeared first on Coleco.
]]>
I dag forventer vi, at medarbejderne i forskellige virksomheder arbejder i et højt tempo, og at de er fleksible og omstillingsparate. I virkeligheden forholder det sig dog således, at de fleste bliver overvældet af de store forventninger, der er til dem.
Siden nutidens arbejdsmarked kører i et højt tempo, forventes det også, at medarbejderne skal arbejde mere effektivt; gerne med så få stop som muligt. Samtidig modtager de en overflod af informationer fra flere forskellige medier.
Derfor har medarbejderne brug for hurtig og effektiv læring, som passer nøjagtigt til deres behov.
Pga. arbejdsmarkedets høje tempo er det ikke overraskende, at medarbejderne i mange virksomheder bliver utålmodige efter træning og faglig udvikling. I stedet for at vente på, at arbejdsgiveren får arrangeret det næste kursus, søger de i stedet hurtige svar på bl.a. Google og YouTube for at løse deres umiddelbare problemer. Ifølge en undersøgelse foretaget af Bersin by Deloitte, bruger omkring 70% af de adspurgte medarbejdere primært søgemaskiner, når de skal finde nye informationer.
Arbejdsmarkedet kræver dog, at medarbejderne i de forskellige virksomheder indsamler ny viden. Grunden til dette er, at deres job bliver mere komplekse, som tiden går, og teknologien udvikler sig. Tænk f.eks. på de stringente reguleringer i de fleste arbejdsmiljøer eller de mere komplekse produkter, som finans- og teknologibranchen sælger. Det er helt forståeligt, at omkring 75% af medarbejderne fra førnævnte undersøgelse, føler sig stressede.
Det anslås, at det kun er 1% af medarbejdernes arbejdstid, som dedikeres til læring og udvikling. I gennemsnit svarer det til 25 minutter om ugen. Det er et stort problem, især for mange virksomheder, hvor kurserne tager op til tre timer! Hvordan skal medarbejderne finde tiden til disse kurser?
Læringen skal altså tilpasses efter det tidsrum, som medarbejderne kan tillade sig at afsætte. Derfor skal læringen være hurtigere, mere målrettet og personlig. For at opnå dette kræver det en effektiv læringsmetode, som er tilpasset vores dynamiske virkelighed. Det er her, at microlearning får en afgørende betydning for din virksomhed.
Microlearning handler, kort og godt, om at koge vigtig viden og informationer ned til små bidder, de såkaldte bite-sized units, som let kan tilgås af medarbejderne. De små bidder må ikke være længere end 3 minutter, og der skal være fuld fokus på at videreføre vigtige pointer på forståelig vis.
Microlearning har derudover den fordel, at det er tilgængeligt på både stationære (f.eks. PC) og mobile enheder (f.eks. smartphone eller tablets). Microlearning er altid tilgængeligt for brugerne, og det kan opdateres nemt og bekvemt. Microlearning er derfor ideelt for både kontormedarbejdere og de medarbejdere, som altid er på farten. De får nemlig adgang til vigtig viden, når der er behov for det – in point of need. Samtidig kan de, i bilen eller i offentlig transport, bruge transporttiden på at tilegne sig ny viden eller få genopfrisket bestemte informationer inden et møde.
Microlearning har mange forskellige formater. Det kan f.eks. være lydbøger, korte videoer eller klassisk tekstformat. Microlearning skal være tilgængeligt gennem online apps og interne kommunikationskanaler, så de let kan deles mellem arbejdsgiverne og medarbejderne. Notifikationer hjælper også kursisterne med at finde ud af, hvad de skal lære, og hvornår de behøver at tilegne sig ny viden. Derefter kan kursisten selv vælge, hvornår han eller hun vil færdiggøre sin læring.
Microlearning er dog ikke kun tiltænkt tilegnelsen af ny viden. Det kan også bruges til gentagelse af bestemte hovedpunkter, budskaber og informationer. Du kan også bruge microlearning til at øve dig over længere perioder på at anvende din nye viden i praksis.
Forskning inden for kognitiv videnskab viser nemlig, at repetition og gentagne øvelser styrker menneskets hukommelse, samt evnen til at tilegne sig ny viden og færdigheder. F.eks. kan du bruge gentagne microlearning-øvelser til at få hjernen til at huske bestemte procedurer i din forretning bedre. Disse øvelser kan opbygge selvtilliden hos medarbejderne, fordi de øver sig på at anerkende deres egen viden, i stedet for at blive fortalt om alt det, de ikke ved.
Microlearning er en effektiv måde at lære på, fordi det kan målrettes efter den enkelte medarbejdere. Forskellige bite-sized units kan deles ud alt efter medarbejdernes roller. På den måde bliver læringen personliggjort, fordi du ikke samler medarbejderne i et lokale i en times tid, for at tage det samme kursus. Microlearning sørger altså for, at medarbejderne lærer om nye måder at forbedre sig på, mens de arbejder.
Microlearning er også en effektiv måde at styrke medarbejdernes produktviden. De kan nemlig få adgang til informationer, som kunderne vil have, på et splitsekund. De vil dermed være i stand til at have hurtige svar på de indvendinger, som kan være besværlige.
For at indføre microlearning i din virksomhed, skal den interne træning i din virksomhed omlægges. Det er nemlig ikke nok at skære ned på antallet af kurser. Du skal i stedet gøre læring og udvikling til en naturlig del af arbejdsrytmen. På den måde kan du nemlig udpege nøjagtigt, hvordan og hvornår microlearning er nødvendigt for dine medarbejdere.
Microlearning kan også bruges til at forbedre medarbejdernes præstationer. F.eks. kan du bruge en chatbot, som hjælper medarbejderne med at udføre deres opgaver og fortæller dem, hvad de bør forbedre.
En af de mulige fordele, som især microlearning tilbyder, er muligheden for at opdage de områder, din virksomhed skal forbedre. Dette kræver dog, at din virksomhed etablerer en elektronisk vidensbank. Dette kunne f.eks. være et Learning Management System, også kaldet LMS. Via LMS’et kan du nemlig se, hvilke ressourcer inden for din microlearning, som medarbejderne bruger, og hvilke der ikke bliver anvendt.
Derudover kan du også bruge medarbejdernes feedback konstruktivt. Hvis de f.eks. efterspørger noget bestemt indhold, som ikke findes i din virksomheds LMS, vil du vide, hvad der skal forbedres. Microlearning har i dette tilfælde den fordel, i modsætning til traditionelle kurser, at du ikke behøver at revidere indholdet fuldstændigt. Du kan derimod hurtigt lægge en kort tekst eller video op i dit system, som medarbejderne efterspørger. Alternativt kan du også købe indhold fra tredjepartsleverandører.
Der er stigende efterspørgsel på læring i bite-sized units, som giver medarbejderne hurtig læring, der hjælper dem med at tilpasse sig efter arbejdsmarkedets krav.
Microlearning er derfor et effektivt læringsredskab, da det gør læringen til en væsentlig del af arbejdslivet. Medarbejdernes krav bliver mødt, ved hjælp af de interaktive og tilpasningsdygtige funktioner, som jeres LMS tilbyder.
Microlearning er, kort sagt, den bedste løsning for læring og udvikling i et arbejdsmarked, hvor tiden er knap for de fleste medarbejdere.
Vil du gerne vide mere om digital læring, så anbefaler vi vores opslag om værdien af viden i arbejdslivet. For yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på contact@coleco.dk.
The post Læring gennem microlearning appeared first on Coleco.
]]>The post 5 Fordele ved microlearning appeared first on Coleco.
]]>
Microlearning er en læringsmetode, som er yderst effektiv i arbejdslivet. Vi vil derfor præsentere dig for fem fordele ved microlearning, som har afgørende betydning for dine medarbejderes indlæring.
En af de afgørende fordele ved microlearning er, at content bliver målrettet efter ét bestemt formål. Samtidigt er indholdet på max 3 minutter; læringen foregår altså hurtigt og med et klart fokus. I Coleco har vi oplevet, at læring foregår bedst, hvis kursisterne får indholdet i små bidder. Dette gør nemlig, at kursisterne ikke føler sig udmattede, hvilket et timelangt kursus kan føre til.
Microlearning-kurser er bygget til at omfatte bestemte mål, hvor indholdet fremføres bl.a. gennem videoer eller motion graphics. Dette gør, at medarbejderne nemt kan forstå, hvad de skal gøre, og hvad kurserne i sidste ende skal føre til. Dermed vil medarbejderne få lettere ved at fastholde og huske indholdet og koncepterne fra kurserne. Derudover kan fastholdelsen af viden styrkes gennem bl.a. spil og quizzer, hvor indholdet fra kurserne genopfriskes.
Fordi medarbejderne bedre kan fastholde indholdet fra microlearning-kurserne, får de også lettere ved at anvende deres nye viden i praksis. Formålet med deres læring er nemlig at forbedre deres daglige præstationer. Dette sker, fordi de husker det faglige indhold bedre. Da indholdet i et microlearning-kursus er målrettet efter specifikke arbejdsopgaver, vil kursisterne også få en bedre idé om, hvordan deres arbejde skal udføres. Det kortfattede format af et microlearning-kursus sørger også for, at kursisterne nemt kan genopfriske indholdet, hvis det er nødvendigt.
Virksomheder, som gerne vil træne deres salgspersonale hurtigt, kan i høj grad drage nytte af microlearning. Den smertefrie og hurtige oprettelse af nye microlearning-kurser gør, at din virksomhed kan træne sit personale til at tilegne sig nødvendige evner og viden, uden at det tager for meget af deres tid. Virksomhederne kan også selv ændre på og customize kurserne, som de passer til den enkeltes behov. Dette kræver dog , at din virksomhed har personalet til at udvikle korte og effektive kurser – alternativt kan I outsource denne opgave til en ekstern leverandør.
Microlearning kan implementeres på en hvilken som helst enhed; det er tilgængeligt på både PC, tablets og smartphones. Eftersom at kurserne er korte, er det meget oplagt at bruge smartphones til disse hurtige, interaktive kurser. Læringen på mobile enheder bør være varieret, og du kan udvikle såkaldte templates for dine microlearning-kurser, som f.eks. korte mini-spil eller aktiviteter, som kursisterne får gode oplevelser med.
Udover de fem nævnte fordele så har microlearning en anden afgørende fordel, som enhver virksomhed bør drage nytte af. Microlearning kan nemlig bruges således, at kursisterne kan tilegne sig nye evner og viden øjeblikkeligt. Dermed kan enhver virksomhed bruge microlearning som et nøgleredskab i deres forretninger.
Et godt eksempel på øjeblikkelig læring er brugen af microlearning inden for sundhedssektoren. Her kan medarbejderne nemlig bruge microlearning til f.eks. at få en hurtig og effektiv genopfriskning på basale ting om kroppen. Microlearning kan også bruges i den finansielle sektor, f.eks. i en bank, hvor du bl.a. kan oprette kurser, som gennemgår de helt basale koncepter ift. en bankkonto eller kunderådgivning.
Vil du vide mere om microlearning, er det en god idé at læse om de fejl, du bør undgå med det. For yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på contact@coleco.dk.
The post 5 Fordele ved microlearning appeared first on Coleco.
]]>The post Produktiv læring appeared first on Coleco.
]]>
Du står i en situation, hvor der er et øjeblikkeligt behov for, at du tilegner dig ny viden. Det kunne f.eks. være et projekt, hvor det kræves, at du sætter dig ind i en helt bestemt type software. Men, du har ikke mulighed for at sætte tid af til timelange kurser. Ville det ikke være rart, hvis du kunne få et hurtigt indblik i denne software på 3 minutter?
Det er blandt andet i disse situationer, at microlearning er en stor hjælp. Muligheden for hurtigt at tilegne sig nye kompetencer er yderst fordelagtigt for dig og dine medarbejdere. Samtidig er det også muligt at anvende microlearning på din smartphone. Dermed får du og dine medarbejdere frihed til at lære i arbejdstiden, på farten eller i fritiden. Microlearning gør det, kort sagt, muligt at lære, når det er mest nødvendigt og belejligt.
Det har før i tiden forholdt sig således, at lange kurser blev forbundet med bedre indlæring. Mantraet har været, at mere tid er lige med mere tid af til fordybelse for kursisterne. Men, det er ikke alle kursister, hvis arbejde tillader dem at bruge tid på fordybelse. Lange kurser er derfor upraktiske i forhold til arbejdsmarkedet i dag, fordi der ikke sættes større mængder tid af til dem.
Her kan microlearning gøre en stor forskel for dig og dine medarbejdere. Indholdet i et microlearning kursus er nemlig yderst fokuseret på specifikke emner. Det kunne f.eks. være en quiz om fakta omkring et bestemt produkt. Microlearning kurser gør det altså muligt at tilegne sig koncentreret fagligt indhold på kort tid. Dermed får du og dine medarbejdere produktiv læring, som hurtigt forbedrer jeres arbejdsindsats.
Du har måske prøvet at sidde til et møde, hvor mange informationer blev udvekslet. Men, hvor mange af disse informationer husker du egentlig? Har du anvendt disse informationer i dit daglige arbejde? Grunden til dette er ikke en dårlig hukommelse eller lav koncentration. Oftest skyldes det, at du har oplevet en mental overbelastning af de mange informationer, du modtog. Information overload!
Microlearning kurser præsenteres i form af korte enheder kaldet bite size units. Dette hurtige format er yderst praktisk, fordi der kun lægges vægt på de vigtigste informationer. Dermed mindskes chancen for, at du modtager en overflod af unyttige informationer. I denne sammenhæng er det også værd at bringe learning paths op. En learning path er den rækkefølge af kurser inden for en bestemt kompetence. Dermed sikrer du dig, at kurserne leder dig i én fast retning, som hurtigt hjælper dig med at mestre forskellige kompetencer.
Allerede nu bruger dine medarbejdere tid på at lære gennem Google-søgninger og YouTube-videoer. Set i det lys, så anvender dine medarbejdere faktisk en form for autodidakt microlearning. Derfor giver det god mening at anvende microlearning på din arbejdsplads, for at styrke medarbejdernes produktivitet og engagement.
Medarbejderne ser netop frem til at lære gennem microlearning, hvis det er tilgængeligt på din arbejdsplads. Det hurtige format, som er tilpasset efter deres behov, gør læringen mere interessant for dem. De kan nemlig altid sætte tid af til at lære på egne præmisser, og sågar mens de allerede er på arbejde. Dermed har de altid mulighed for at afprøve deres nye kompetencer i praksis, uden at arbejdsrytmen brydes. Microlearning sørger for produktiv læring, fordi det er tilpasset efter medarbejdernes interesser og behov.
Vil du gerne blive klogere på microlearning og digital læring? Så skal du læse vores opslag om gamification og microlearning. For yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på contact@coleco.dk.
The post Produktiv læring appeared first on Coleco.
]]>The post Microlearning: Fremtiden for digital læring appeared first on Coleco.
]]>
Microlearning består af korte, digitale kurser med et klart fokus på træning af enkelte kompetencer. Med microlearning kan dine kursister mestre nye kompetencer på kort tid, og endda på egne præmisser. Læringen kan nemlig foregå både i arbejdstiden og fritiden, da de digitale kurser kan tages på mobile enheder som smartphones og tablets. Dermed kan kursisterne blive klogere på et bestemt område, mens de er på farten.
Men, hvorfor er det lige at microlearning langsomt og sikkert prioriteres højere end traditionelle kurser? En af de primære grunde er, at vi i dag bliver mødt med langt mere information end før i tiden. Samtidig fører et stigende pres i forhold til arbejdsopgaver også til, at det kan være sværere for mange at koncentrere sig om at lære noget nyt. Fordi microlearning foregår i et højere tempo, og er tilgængeligt 24 timer i døgnet, fører det også til, at kursister kan tage ansvaret for egen læring. Dermed kan de tilegne sig nye kompetencer, når det passer dem bedst.
Microlearning foregår typisk via små, målrettede digitale kurser. Kursisterne har adgang til kurserne via et LMS (en forkortelse af Learning Management System), som kan tilgås på både computere og smartphones. Disse kurser kan bl.a. være videobaserede eller spilbaserede (også kendt som gamification).
Men, hvordan sikrer du dig, at microlearning bliver anvendt bedst muligt? For det første skal du sikre dig, at dine medarbejderes koncentration fastholdes i kurserne. Deres travle arbejdsuger kan ofte gøre det svært for dem at bevare koncentrationen over længere tid. Derfor skal du lægge vægt på at skabe tilgængelig læring i et højt tempo og som max. varer 3-5 minutter. Dermed vil kurserne have en passende længde, da medarbejderne på den måde hurtigt kan genopfriske ny viden.
Det høje tempo og den store frihed som microlearning tilbyder, vil også gøre kursisterne mere nysgerrige. Det hurtige, men fokuserede, indhold gør dem nemlig mere engagerede omkring de kompetencer, som de kan tilegne sig. Hvis du ovenikøbet også producerer spilbaserede kurser, der er bygget op omkring principperne fra gamification, vil medarbejderne blive motiverede af at forbedre deres pointtotal.
Microlearning er altså yderst effektivt, fordi at kursisterne bliver bedre indstillede på at lære. Kursisterne vil nemlig altid være bevidste om, at der er noget nyt, som de kan lære. Samtidig vil brugen af spilbaserede kurser også skabe intern konkurrence blandt medarbejderne. Dermed vil engagementet og motivationen for at lære yderligere stige, fordi kursisterne kæmper om at have den bedste highscore og lægge øverst på leaderboardet. Derudover kan kursisterne altid komme ind på dit LMS, og gentage kurserne. På den måde får kursisterne lettere ved at fastholde deres nye viden.
Men, er de overbevisende resultater med brugen af microlearning ensbetydende med, at al læring blot skal laves om, så det kan præsenteres i små bidder?
Hos Coleco har vi oplevet, at microlearning virker bedst, hvis det anvendes med omtanke. Du skal ikke bare blindt opdele al dit læringsindhold i små bidder. Du er nødt til også at finde et klart fokus med læringen. Derfor er det bedst, hvis du også planlægger en læringsstrategi for din arbejdsplads. Du kan f.eks. tilknytte såkaldte learning paths, dvs. en specifik rækkefølge for bestemte kurser. Denne learning path hjælper kursisterne med at mestre nye kompetencer ud fra en defineret kronologi, men i kursisternes eget tempo.
Du bør også prioritere multimediebrug højt. Læringsindholdet i arbejdslivet bevæger sig primært i retning af øget brug af videoer. Læringen bliver dermed mindre tekstbaseret. Du bliver derfor nødt til at tænke over nye faktorer såsom produktionsværdi og visuel kommunikation.
Vil du gerne læse mere om digital læring i arbejdslivet? Så anbefaler vi, at du læser vores opslag om den digitale kursist. For yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på contact@coleco.dk.
The post Microlearning: Fremtiden for digital læring appeared first on Coleco.
]]>The post 5 fejl du skal undgå med microlearning appeared first on Coleco.
]]>
Microlearning bliver mere og mere populært. Tre årsager til dette er bl.a., at mikro-indhold er kort (typisk af ca. 3 minutters varighed), lettilgængeligt på mobile enheder og praksis-orienteret, så de ansatte hurtigt kan gå ud og omsætte den nye viden til deres konkrete arbejde.
Det der især adskiller microlearning fra andre læringsmetoder i arbejdslivet, er kursernes varighed. Undersøgelser viser, at vi mennesker har lettere ved at opfange informationer i små bidder end gennem timelange kurser, som traditonel e-læring typisk har bestået af. Det er derfor ikke overraskende, at microlearning har fået et massivt gennembrud i erhvervslivet, hvor tid er en knap ressource.
Men, brugen af microlearning er ikke en garanti for succesfuld udvikling – metoden kræver omtanke! Derfor vil vi nu gennemgå de fem typiske fejl, som mange begår, når de vil implementere microlearning i deres virksomhed:
Nogle virksomheder bliver så begejstrede omkring microlearning, at de bare begynder at producere indhold. De tænker ikke over, hvorfor de producerer indhold, da de tror, det vil tage for lang tid at tilrettelægge læringen. De glemmer dermed at tage hensyn til hvilke kompetencer, som deres ansatte skal forbedre. Derfor får de skabt en samling af kurser, hvis indhold er irrelevant for deres ansatte. Virksomhederne opnår dermed ikke det ønskede mål om udvikling, fordi kursernes indhold ikke passer til de ansattes behov.
Nogle virksomheder udgiver et modul, eller et helt kursus af læringsvideoer, uden mulighed for at give feedback til den lærende mearbejder. I nogle tilfælde har de ansatte heller ikke mulighed for at gentage kurserne eller øve sig på deres nye evner. Hvis ikke dine ansatte har mulighed for at repetere et kursus, glemmer de deres nye viden. Og, hvis de ikke øver sig på nye evner, vil de ikke vide, hvordan evnerne skal bruges; og uden feedback vil de ikke vide, om de bruger evnerne rigtigt.
Microlearning er effektivt, men du får kun et optimalt udbytte af det, hvis dine ansatte fastholder deres nye viden. Derfor skal du sørge for, at de ansatte altid har muligheden for at afprøve ny viden og nye evner. F.eks. kan du tilføje casestudier som en del af dit læringsprogram.
Der er debat omkring længden af kurser og videoer inden for microlearning. Typisk fører diskussionerne til, at en passende længde vil være på max. 3 minutter for én enkeltstående content-bid (læringsfilm, lydbog, quiz osv.) og max. 15 minutter for et helt kursus. Hvis du har et kursus eller en læringvideo på f.eks. 20 minutter, så producerer du ikke indhold til microlearning. Længden af et kursus skal tilrettelægges således, at kursisterne kan fastholde deres motivation for læring efter en kort pause. På den måde kan de nemlig tilegne sig ny viden, og opbygge deres selvtillid, på deres egne præmisser. Således bliver kompetenceudvikling en engagerende aktivitet i deres hverdag.
Formålet med microlearning er at få et hurtigt og koncentreret indblik på et bestemt område. Derfor kan du ikke tillade dig at hænge fast i for mange detaljer, når du tilrettelægge og producerer dit content. I stedet bør du fokusere på at udpege, hvad dine ansatte har allemest behov for at lære. Ingen nice to know informationer, kun need to know.
Mange har desværre en tendens til at kigge lidt endimensionelt på deres mikrocontent, hvilket er en skam, da en af de helt store fordel ved microlearning er, at det er multifunktionelt. Læringen kan med andre ord genanvendes og bruges til at understøtte forskellige organisatoriske processer. Det samme indhold kan bl.a. bruges til onboarding af nye ansatte, opkvalificering af eksisterende ansatte, repetition af bestemte evner, eller som del af jeres support-afdelings Q&A.
For at styrke multifunktionalismen skal dine digitale kurser udbydes via et LMS, der tilbyder en native app, så læringen bliver tilgængelige 24 timer i døgnet. Dermed kan dine ansatte nemlig få adgang til nødvendig viden, når det for alvor gælder. Succesen af din virksomheds genanvendelse af microlearning afhænger altså i høj grad af, hvor tilgængelig læringen er for dine ansatte.
Du får kun forbedret dine ansattes udvikling, hvis du løbende forbedrer dine kurser. Men, mange virksomheder bruger ikke data fra deres LMS, eller fra tjenester såsom Google Analytics, til at forbedre deres læring. Disse data skal ikke bare bruges til at vurdere de ansattes fremskridt; de skal også bruges til at evaluere kursernes brugbarhed. Hvis et kursus f.eks. ikke bliver brugt, skal du enten opdatere det eller erstatte det. Det er især her, hvor dine data kan blive afgørende. Det er gennem dem, at du finder ud af dine ansattes behov for læring, og dermed hvilke kurser, de skal have adgang til.
Er du en digital læringsnørd? Eller ønsker du at blive det? Så tilmeld dig netværksgruppen, Coleco – Vi elsker digital læring, på Linkedin, hvor branchens skarpeste hjerner deler deres viden og erfaringer med digital læring.
The post 5 fejl du skal undgå med microlearning appeared first on Coleco.
]]>