Værdien af effektiv læring på din arbejdsplads

 I Digital læring, Virksomhedskultur

Mange virksomheder har svært ved at forbedre deres resultater, selvom de lægger et stort fokus på læring og udvikling. For at sikre dig, at jeres resultater forbedres, skal du gøre dig nogle overvejelser omkring, hvordan I planlægger og tilrettelægger jeres medarbejderudvikling og læringsprocesser.

Læring med et klart formål:

Dine medarbejderes daglige indsats forbedrer sig markant, hvis de får den rette læring. Du skal derfor tilbyde dine medarbejdere god læring, som er målrettet efter deres specifikke behov, så de udvikler deres kompetencer bedst muligt.

Den læring, du giver til dine medarbejdere, skal gøre det lettere for dem at gøre deres arbejde. I stedet for bare at tilbyde generelle kurser inden for forskellige emner, skal du tilpasse dem efter dine medarbejderes virkelighed og behov. Som regel vil den bedste form for læring være den, som tager udgangspunkt i medarbejdernes daglige udfordringer på jobbet. Dermed får medarbejderne en form for læring, som udvikler deres kompetencer på en måde, som forbedrer deres daglige arbejdsrytme.

En vidensbaseret virksomhedskultur:

Virksomheder, hvor medarbejderudvikling prioriteres højt, bør stræbe efter at udvikle sig løbende. Derfor bør du stræbe efter at skabe en virksomhedskultur på din arbejdsplads, som har fokus på medarbejdernes viden.

I mange virksomheder forholder det sig sådan, at al virksomhedens viden kun er hos få, enkelte personer – også kaldet “vidensmonopol”. Hvis disse personer skulle gå hen og finde et nyt job, blive opsagt eller gå på pension, går virksomhedernes viden tabt. Derfor skal al viden på din arbejdsplads deles internt. Du skal aktivt sørge for, at virksomhedens viden samles, for derefter at blive anvendt i praksis. Det kan du bl.a. gøre ved at spørge ind til dine nyeste medarbejderes problemer. Nye medarbejderes oplevelse af arbejdspladsen er en god øjenåbner til at identificere problemer eller udfordringer, du ikke selv har opfanget. Når problemerne er slået fast, får du en ekspert til at undersøge dem.  Dermed får du problemerne frem i lyset, og du finder du ud af, hvordan alle medarbejdere fremadrettet bør gribe problemerne an.

Strategiske forbedringer:

Det er ikke nok, at jeres læringssystem (LMS) i din virksomhed tilbyder kurser, som blot gør medarbejderne bevidste eller vidne om jeres strategi og vækstplaner. Den læring, som dine medarbejdere får, skal i stedet fokusere på, at strategien kan blive implementeret og udført i praksis. Hvis du tilbyder dine medarbejdere handlingsorienteret læring, vil din virksomhed opleve markante forbedringer.

Hvis du vil have jeres medarbejdere til at blive flittige ambassadører, der udlever jeres strategi i praksis, skal du også sørge for, at jeres kurser er efterlever følgende tommelfingerregler:

  • at kurserne er digitale og lettilgængelige
  • at medarbejderne har en klar idé om, hvad formålet med kurserne egentlig er.
  • at medarbejderne får feedback for deres arbejdsindsats. Jo mere positiv feedback, de opnår, jo flere forbedringer vil du kunne se på deres resultater.

Tilpas din arbejdsplads efter fremtiden:

De løbende forbedringer, som dine medarbejdere opnår, skal ikke kun tjene din virksomhed i nuet. Det handler også om, at din virksomhed skal være godt forberedt på, hvad fremtidens arbejdsmarked har at byde på.

God læring, som styrker dine medarbejderes kompetencer og engagement, kræver god ledelse. Derfor skal du gøre alt for at styrke dine medarbejderes evne til at tilpasse sig. Du sørger for dette, ved at skabe en vidensbaseret virksomhedskultur, hvor læring fører til stort engagement, såvel som stærke arbejdsindsatser. Dermed lægger du fundamentet for en arbejdsplads, hvor løbende forbedringer og selvudvikling er et fast mål.

Social læring:

Al læringsindhold i din virksomhed skal være både informerende og brugervenligt. Dermed styrker du ikke bare dine medarbejderes kompetencer; du sørger også for, at medarbejderne er engagerede omkring deres egen udvikling. Læringen bliver dermed et afgørende, socialt aspekt af arbejdslivet og indeklimaet i jeres virksomhed.

Stimulerende og interessant læringsindhold af høj kvalitet kan også gøre, at medarbejderne diskuterer indholdet internt. Dermed kan de få nye idéer til, hvordan læringen kan anvendes i praksis. Dermed bliver din arbejdsplads endnu bedre rustet til fremtiden, fordi medarbejdernes diskussioner fører til innovative idéer.

Vil du vide mere om digital lærings-trends? Så anbefaler vi, at du læser vores blog om gamification, microlearning og mobil læring. Derudover er du også velkommen til at kontakte os på contact@coleco.dk.

Recommended Posts

Efterlad en kommentar

Start med at skrive og tryk Enter for at søge