Den digitale kursist

 I Digital læring

Værdiskabende læring er afgørende for udviklingen af enhver virksomheds medarbejdere. Alligevel kan det svært at finde frem til, hvad det er, som gør læringen værdiskabende – især i det 21. århundredes digitaliserede landskab. I denne blog vil vi tage et nærmere kig på, hvad det er, der gør digital læring mere effektiv end traditionel læring, og hvad der kendetegner “den digitale kursist”.

Den digitale kursist

Hvorfor er det nødvendigt at tale om digital læring? Det er det, fordi vi i dag lærer markant anderledes end for blot 20 år siden! Den teknologiske udvikling har nemlig gjort, at informationer, nyheder og viden er blevet let tilgængeligt. Det var det modsatte i “gamle dage”, hvor læring foregik hos uddannelsesinstitutionerne, private kursusudbydere eller i et leksikon. Denne udvikling har gjort, at vi er blevet til ‘digitale kursister’!

ATD kendetegner den digitale kursist på følgende vis:

 “Den digitale kursist er en person, som er i et miljø, hvor læringen hurtigt ændrer sig. Derudover ændrer kravene til ham eller hende sig endnu hurtigere. Den digitale kursist har derfor behov for hurtige svar, og et bredt udbud af kilder til at finde disse svar. Kort sagt, så er stort set alle mennesker i arbejdslivet en digital kursist!”

Nu hvor vi ved, hvad der kendetegner den digitale kursist, kan digital læring også defineres mere præcist: Digital læring er tidstypisk og anvender nye teknologiske metoder, teknikker og ideer. Derudover opfylder læringen kursistens behov for at få hurtigt indhold, som er tilgængeligt via flere kilder, kanaler og platforme.

Læringens tre grundpiller

Din virksomhed skal have et læringsprogram, som lever op til de digitale kursisters krav og forventninger. Du skal nemlig sikre dig, at dine medarbejdere får tilegnet sig den nødvendige viden og de rette evner. De skal nemlig blive mere produktive. For at tilbyde læring som er hurtig, fleksibel og effektiv, skal du derfor kende til læringens tre grundpiller. Dem skal du have i baghovedet, når du designer dine læringskoncepter.

De tre grundpiller er følgende:

1. Læring, når du har tid

Teknologien har gjort det muligt, og sågar også nemt, at tilbyde læring til dine medarbejdere, når det passer ind i deres hektiske hverdag. Medarbejderne behøver ikke længere at smide alt, hvad de har i hænderne, når de skal tilegne sig ny viden.

Brugen af Learning Management System (LMS), som er tilgængeligt på flere platforme, såsom PC, smartphones og tablets, gør læring til en naturlig del af arbejdslivet. Dermed kan medarbejderne tilegne sig ny viden og nye evner, når de har tid, uden at rette deres fokus væk fra arbejdet.

Muligheden for læring on demand gør, at medarbejdernes opkvalificering aldrig går i stå. De kan nemlig lære nye ting, hvor som helst og når som helst. De forbliver derfor motiverede, fordi de altid kan lære noget, der forbedrer deres præstationer.

2. Værdiskabende læring

Digital læring forudsætter en hyppig produktion af godt content, dvs. læringsindhold. På den måde kan kursisterne nemlig tilegne sig den rette viden på det rette tidspunkt. Pga. hastigheden af den teknologiske udvikling, kan du nemlig risikere, at et kursus skal opdateres kort tid efter, at det blev oprettet.

Heldigvis for dig er det muligt at tilbyde værdiskabende content, som du ikke selv behøver at skabe. Du kan nemlig købe video-baseret content, som er professionelt udviklet og af høj kvalitet. Dette content skal handle om generelle emner og områder af arbejdslivet. Det kan f.eks. være indhold om GDPR, salg, service, ledelse, projektledelse, kommunikation og meget mere. Dermed behøver du ikke bebyrde dig eller dit team med at opfinde den dybe tallerken, for konstant at få nyt indhold til jeres LMS. Du skal derimod fokusere på at udvælge nyt indhold med omhu, som var du en kurator for effektiv læring.

Når du køber indhold, der har fokus på generelle emner og områder af arbejdslivet, kan du rette dit eget fokus på indhold, som handler om din virksomheds unikke og specifikke virkelighed. Det bliver nemlig nødvendigt for dig at skabe indhold, som er specifikt for din virksomhed, for bl.a. at oplære nye ansatte i din virksomhedskultur.

3. Hurtig læring

Digitale kursister kræver øjeblikkelig viden. Traditionel læring handlede primært om, at kursisterne deltog i flere kurser, som skulle gennemføres inden for en bestemt tidsramme – evt. med en afsluttende eksamen. I dag er det kursisterne selv, som har ansvaret for deres egen udvikling; de opsøger ny viden på daglig basis via Google, YouTube og andre online medier. Dette skal du være indforstået med. Derfor skal du producere og anskaffe så meget indhold som muligt, og gøre det tilgængeligt for kursisterne på dit LMS. Dermed er det altid muligt for dem at finde hurtige svar på de spørgsmål, de nu har.

Fundamentet for effektiv læring

Læringens tre grundpiller lægger fundamentet for effektiv læring i din virksomhed. Dette gælder uanset, hvor stor din virksomhed er, eller hvilken branche du beskæftiger dig inden for. Oveni dette, så kan du altid løbende tilføje nye detaljer og funktioner, som gør læringen mere effektiv og engagerende for dine medarbejdere. Medarbejderne vil dermed værdsætte den træning, du tilbyder dem, fordi de får lettere ved at håndtere de krav, som nutidens arbejdsliv stiller til dem.

Vil du gerne vide mere om digital læring? Så anbefaler vi, at du læser vores opslag om fem fejl, du skal undgå med microlearning. Du er også velkommen til at kontakte os på contact@coleco.dk.

Recommended Posts

Efterlad en kommentar

Start med at skrive og tryk Enter for at søge