The post Vælg det rette LMS appeared first on Coleco.
]]>
Når du skal vælge et LMS, skal du sørge for, at du køber fra en udbyder med erfaring og ekspertise. Udbyderen skal nemlig kunne hjælpe dig med at implementere systemet, og gerne til en fornuftig pris. Dermed er godt på vej til at oprette et LMS, som giver gode brugeroplevelser. Dette kan få en afgørende effekt på din virksomheds økonomiske afkast.
Et LMS, som tilbyder fremragende kundeservice har mange, brugbare fordele for enhver virksomhed. De syv mest fremtrædende fordele er følgende:
God kundeservice ved indkøb af et LMS handler ikke udelukkende om, hvordan udbyderen håndterer købsprocessen. Kundeservicen handler i lige så høj grad om, hvordan udbyderen hjælper dig med at få mest muligt ud af systemet. LMS-udbyderen skal have et hold af trænede specialister. De skal hjælpe dig med at mestre systemets brugerflade og med at lære funktionerne at kende. Specialisterne kan derefter samarbejde med dit udviklingshold. Dermed kan du internt skabe brugervenlige kurser, tilpasset efter medarbejdernes behov.
Personlig support er det, der gør den afgørende forskel for kundeoplevelsen med et LMS. En udbyder, som vægter kundeoplevelser højt, er villig til at tilbyde teknisk support. Hvis et problem opstår, vil udbyderen være der til at hjælpe dig med det. Derudover skal de også gerne give dig gode råd og redskaber til at undgå problemet fremadrettet.
Det LMS I vælger, skal være pålideligt og lettilgængeligt for enhver medarbejder. Derfor er det vigtigt, at din udbyder ikke bare er hjælpsom og har den rette ekspertise. Udbyderen skal også sørge for, at dine data bliver opbevaret sikkert. Hvis der opstår tekniske fejl, skal de være klar til at hjælpe, således at kurserne ikke forsinkes. Medarbejdernes læring må ikke forhindres af noget som helst.
Et afgørende aspekt af god kundeservice er gennemsigtigheden af omkostningerne. Især når det kommer til priser og betaling. Du skal ikke have nogen grund til at være bekymret over budgetoverskridelser. Udbyderen skal sørge for, at du altid ved hvad det er, du betaler for. Hvis din kontrakt indeholder muligheden for at tilføje yderligere tjenester, skal udbyderen bede om tilladelse til at tilføje disse ekstra omkostninger.
Et brugervenligt LMS kendetegnes ved, at det er let at implementere. Du skal hurtigt kunne downloade softwaren eller tilgå den via en cloud-løsning. Du skal også kunne tilføje nødvendige data, uddelegere roller og lancere dit første træningskursus. Udover dette skal udbyderen sørge for, at du har alle de rette redskaber til at få implementeringen til at foregå smertefrit. Disse redskaber omfatter bl.a. online guides og demonstrationer til installation af tredjeparts-apps. Dermed undgår du enhver tænkelig forsinkelse, mens du samtidig kan fremskynde din LMS-tidslinje.
Teknisk support og hurtigere implementering resulterer i følgende: Et større afkast! Udbyderen skal sørge for, at de medarbejdere, der styrer systemet, bliver mere effektive, fordi de får den nødvendige støtte. Hvis du oveni købet gør din LMS-udbyder til en samarbejdspartner, kan I sammen arbejde på at forbedre kurserne løbende, og dermed få det maksimale udbytte af systemet.
Når din LMS-udbyder står for en fantastisk kundeservice, kan det mærkes hos medarbejderne. De vil nemlig have fri adgang til de kurser, de ønsker at tage, og få den fornødne viden, de har behov for. Dette vil gøre medarbejderne mere motiverede efter at opsøge nye kurser. Derudover bliver medarbejderne mere produktive, fordi læringen gør dem bedre til at håndtere deres udfordringer.
Hvis din LMS-udbyder tilbyder kundeservice i verdensklasse, kan du forvente økonomisk fremgang, da medarbejdernes udvikling skaber et bedre afkast for dig. Derudover vil udbyderens støtte sørge for, at dine medarbejdere altid har tid til at forbedre sig yderligere, hvilket vil gøre dem endnu mere produktive.
Et sidste godt tip til at finde den rette LMS-udbyder er, at du undersøger udbyderne på markedet godt og grundigt. Derudover bør du også slå anmeldelser og vurderinger af udbyderne op, for at få indblik i, hvordan kundeservicen har været for deres nuværende kunder.
Vil du vide mere om valg af LMS anbefaler vi, at du læser vores opslag om LMS og virksomhedskultur og vores opslag om implementering af LMS. For yderligere spørgsmål, kan du kontakte os via contact@coleco.dk.
The post Vælg det rette LMS appeared first on Coleco.
]]>The post Ledelse og læring appeared first on Coleco.
]]>
En leder skal være yderst kompetent på mange områder. Først og fremmest skal en leder have et godt overblik. Lederen skal nemlig kunne organisere arbejdsopgaver på fornuftig vis, og sætte klare mål for arbejdspladsen. En leder skal også være i stand til at motivere sit personale. Medarbejdernes engagement skal altid være på et højt niveau, for at de kan yde deres bedste indsats. Lederen skal derudover også kunne udfordre medarbejderne. Lederen skal nemlig kunne vurdere, hvorvidt medarbejderne kan håndtere større arbejdsopgaver eller en eventuel forfremmelse.
God ledelse kræver altså, at en leder også er en coach, en mentor og en inspirator for sit personale og deres professionelle udvikling. Det er roller, som en leder kun kan udfylde, hvis han eller hun selv får den rette træning i at lede.
Kan man oplære nogen til at blive en god leder? Eller forholder det sig således, at rollen som leder er en, man bliver “født” til? Der findes ikke nødvendigvis et endegyldigt svar på disse spørgsmål. Det er nemlig muligt at være en dårlig leder, selvom man har fået god ledelsestræning, fordi man ikke har den rette indstilling. Omvendt kan man også være en dårlig leder, til trods for at man er den “fødte” leder, pga. manglende træning i eksempelvis coaching.
En god leder skal tage hensyn til både personalets overordnede arbejdsindsats, såvel som den daglige arbejdsgang. Et velkendt problem blandt upopulære ledere er, at der kun er én årlig samtale om den enkelte medarbejders præstationer. Dette kan have en demotiverende effekt på medarbejderne, fordi de føler, at deres daglige indsats ikke værdsættes af lederen.
God ledelsestræning kræver altså, at der lægges vægt på kommunikation og coaching. En leder skal nemlig vise medarbejderne, at deres indsats værdsættes. Lederen skal også opfordre personalet til at stræbe efter at forbedre deres daglige indsats løbende. Dermed viser lederen nemlig, at han eller hun kan motivere personalet, og samtidig løfte deres engagement i det daglige arbejde. Denne form for ledelsesstil, med tæt samarbejde mellem ledelse og personale, kendes også som den nordiske ledelsesstil.
Hvis din virksomhed gør brug af et LMS (Learning Management System), bør du overveje at tilføje kurser omkring ledelse. Disse kurser kan handle om emner såsom organisation, kommunikation og coaching. Dermed er det ikke bare lederne i din virksomhed, som kan finpudse deres kompetencer. Dine medarbejdere vil også få god mulighed for at lære nødvendige kompetencer for deres fremtidsmuligheder. På den måde vil du få lettere ved at forfremme nye ledere internt på arbejdspladsen.
Det er især en bestemt aldersgruppe, som nyder godt af digitale ledelseskurser: millennials. De foretrækker nemlig jobs, som giver dem muligheden for at stige hurtigt i rækkerne. Derudover tilbyder de digitale kurser en stor fordel for din virksomhed. Et LMS er nemlig tilpasset efter behovene hos millennials, da de har adgang til det via deres smartphone. Dermed kan dine medarbejdere altså lære i arbejdstiden, på farten og i fritiden. Denne store frihedsgrad i læringen er noget, som især millennials sætter pris på. De vil nemlig gerne kunne lære efter egne præmisser, og gerne når det tidsmæssigt passer dem bedst.
Vil du gerne læse mere om digital læring i arbejdslivet? Så anbefaler vi, at du læser vores opslag om den digitale kursist og om værdifuld læring på arbejdspladsen. For yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på contact@coleco.dk.
The post Ledelse og læring appeared first on Coleco.
]]>The post Bløde værdier og balanceret læring appeared first on Coleco.
]]>
Bløde værdier bliver underprioriteret på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder holder nemlig først og fremmest øje med kandidaternes faglige kvalifikationer. Det er jo selvfølgelig vigtigt, at kunne begå sig inden for det felt, som man skal arbejde indenfor. Men, gode faglige kvalifikationer er ikke en garanti for, at en kandidat er topmotiveret, eller er i stand til at begå sig på arbejdspladsen. En ny medarbejder skal gerne kunne samarbejde med sine nye kolleger og styrke produktiviteten på arbejdspladsen. Godt internt samarbejde kræver altså både faglige, såvel som personlige og sociale, kvalifikationer.
For at sikre dig nye medarbejdere med den rette indstilling, skal du derfor etablere en ny rekrutteringspolitik. Du skal lægge mere vægt på bløde værdier. En medarbejder, som kan samarbejde med sine nye kolleger og bringe nye idéer på bordet, er guld værd. Du vil nemlig dermed få en medarbejder, som forsøger at finde nye løsninger, og samtidig deler sine idéer med kollegerne. På den måde vil din arbejdsplads opbygge en virksomhedskultur, som værdsætter trivsel og innovation.
De egenskaber, som forbindes med bløde værdier er nysgerrighed, kommunikationsevner og en kritisk tankegang. Nysgerrige medarbejdere vil opsøge nye og forbedrede løsninger. Medarbejdere, som er gode til at kommunikere, vil oftest også være bedre til at samarbejde med deres kolleger, og håndtere kundernes feedback. Kritiske medarbejdere har ofte et godt overblik, fordi de er gode til at se forskellige situationer fra flere synspunkter.
Mange arbejdspladser kan altså få gavn af at prioritere bløde egenskaber højere, end tilfældet er i dag. De bløde egenskaber sørger for, at innovation, trivsel og forståelse bliver mere væsentlige kendetegn for flere virksomheder.
De bløde egenskaber, vi har fremhævet her, er i høj grad bundet af medarbejdernes indstilling til deres job. Med det sagt, så er det muligt at styrke disse egenskaber hos dine medarbejdere. Det får du gjort ved at lægge en balanceret læringsstrategi. Du skal nemlig lægge vægt på specialiserede kurser og sørge for, at medarbejderne selv tager initiativ til at udvikle sig personligt.
Der findes online kurser, som hjælper dine medarbejdere med at udvikle deres bløde egenskaber. Men, her i Coleco har vi oplevet, at medarbejdere bedst udvikler disse egenskaber, hvis arbejdsmiljøet og kulturen også understøtter og anerkender de bløde værdier.
For at styrke medarbejdernes nysgerrighed, kan du f.eks. give dem kurser, der opfordrer dem til at diskutere eller overveje mulige løsninger til et problem. Samtidig skal du også opfordre medarbejderne til at tænke over nye idéer i arbejdstiden. Her kan du f.eks. indlede møder med at spørge om alternative løsninger eller tilgange til bestemte situationer. Dermed viser du medarbejderne, at deres konstruktive input bliver værdsat.
Medarbejdernes kommunikationsevner kan styrkes af kurser, der opfordrer til gruppearbejde. Dermed får de øvet sig på at dele idéer med hinanden eller på at forbedre kommunikationen med kunderne. Det kan også være en god idé at overveje rollespil som en del af læringen. Dermed kan medarbejderne også forbedre deres kundeservice, fordi de lærer at forstå kundernes situation.
Udviklingen af medarbejdernes kommunikationsevner kræver oftest et eksempel, som de kan følge. Her skal du som leder vise medarbejderne, hvordan du f.eks. kommunikerer under møder. Selvom medarbejderne ikke nødvendigvis efterligner alt, hvad du foretager dig, skal dine kommunikationsevner inspirere dem. På den måde får din virksomhed også lettere ved evt. at finde nye ledere internt på arbejdspladsen.
Produktiviteten på din arbejdsplads bliver styrket markant, hvis dine medarbejdere lærer at tænke kritisk. På den måde kan de nemlig udvikle sig fra at adlyde dine ordrer, til at arbejde selvstændigt. Dermed er de ikke afhængige af din tilstedeværelse, for at yde en effektiv arbejdsindsats.
Den bedste måde at udvikle den kritiske sans hos medarbejderne, er ved at tilbyde projektbaserede kurser. Disse kurser tager nemlig ikke udgangspunkt i facitlister. I stedet opfordrer de medarbejderne til at tænke grundigt over, hvilke idéer der fungerer bedst for virksomheden. Samtidig giver de også medarbejderne mulighed for at overveje, hvordan idéerne kan udvikles yderligere, for at styrke produktiviteten.
En kritisk tankegang hjælper ikke bare medarbejderne med at blive mere selvstændige. Det hjælper dem også med at blive mere bevidste om, hvordan de skal tilpasse sig efter markedets udvikling. En kritisk tankegang kan derfor hjælpe medarbejderne med at omstille sig efter nye arbejdsopgaver.
Vil du gerne læse mere om læring i arbejdslivet? Så anbefaler vi, at du læser vores opslag om det rette mindset og om læring på arbejdspladsen. Derudover kan du kontakte os på contact@coleco.dk.
The post Bløde værdier og balanceret læring appeared first on Coleco.
]]>The post Værdien af effektiv læring på din arbejdsplads appeared first on Coleco.
]]>
Dine medarbejderes daglige indsats forbedrer sig markant, hvis de får den rette læring. Du skal derfor tilbyde dine medarbejdere god læring, som er målrettet efter deres specifikke behov, så de udvikler deres kompetencer bedst muligt.
Den læring, du giver til dine medarbejdere, skal gøre det lettere for dem at gøre deres arbejde. I stedet for bare at tilbyde generelle kurser inden for forskellige emner, skal du tilpasse dem efter dine medarbejderes virkelighed og behov. Som regel vil den bedste form for læring være den, som tager udgangspunkt i medarbejdernes daglige udfordringer på jobbet. Dermed får medarbejderne en form for læring, som udvikler deres kompetencer på en måde, som forbedrer deres daglige arbejdsrytme.
Virksomheder, hvor medarbejderudvikling prioriteres højt, bør stræbe efter at udvikle sig løbende. Derfor bør du stræbe efter at skabe en virksomhedskultur på din arbejdsplads, som har fokus på medarbejdernes viden.
I mange virksomheder forholder det sig sådan, at al virksomhedens viden kun er hos få, enkelte personer – også kaldet “vidensmonopol”. Hvis disse personer skulle gå hen og finde et nyt job, blive opsagt eller gå på pension, går virksomhedernes viden tabt. Derfor skal al viden på din arbejdsplads deles internt. Du skal aktivt sørge for, at virksomhedens viden samles, for derefter at blive anvendt i praksis. Det kan du bl.a. gøre ved at spørge ind til dine nyeste medarbejderes problemer. Nye medarbejderes oplevelse af arbejdspladsen er en god øjenåbner til at identificere problemer eller udfordringer, du ikke selv har opfanget. Når problemerne er slået fast, får du en ekspert til at undersøge dem. Dermed får du problemerne frem i lyset, og du finder du ud af, hvordan alle medarbejdere fremadrettet bør gribe problemerne an.
Det er ikke nok, at jeres læringssystem (LMS) i din virksomhed tilbyder kurser, som blot gør medarbejderne bevidste eller vidne om jeres strategi og vækstplaner. Den læring, som dine medarbejdere får, skal i stedet fokusere på, at strategien kan blive implementeret og udført i praksis. Hvis du tilbyder dine medarbejdere handlingsorienteret læring, vil din virksomhed opleve markante forbedringer.
Hvis du vil have jeres medarbejdere til at blive flittige ambassadører, der udlever jeres strategi i praksis, skal du også sørge for, at jeres kurser er efterlever følgende tommelfingerregler:
De løbende forbedringer, som dine medarbejdere opnår, skal ikke kun tjene din virksomhed i nuet. Det handler også om, at din virksomhed skal være godt forberedt på, hvad fremtidens arbejdsmarked har at byde på.
God læring, som styrker dine medarbejderes kompetencer og engagement, kræver god ledelse. Derfor skal du gøre alt for at styrke dine medarbejderes evne til at tilpasse sig. Du sørger for dette, ved at skabe en vidensbaseret virksomhedskultur, hvor læring fører til stort engagement, såvel som stærke arbejdsindsatser. Dermed lægger du fundamentet for en arbejdsplads, hvor løbende forbedringer og selvudvikling er et fast mål.
Al læringsindhold i din virksomhed skal være både informerende og brugervenligt. Dermed styrker du ikke bare dine medarbejderes kompetencer; du sørger også for, at medarbejderne er engagerede omkring deres egen udvikling. Læringen bliver dermed et afgørende, socialt aspekt af arbejdslivet og indeklimaet i jeres virksomhed.
Stimulerende og interessant læringsindhold af høj kvalitet kan også gøre, at medarbejderne diskuterer indholdet internt. Dermed kan de få nye idéer til, hvordan læringen kan anvendes i praksis. Dermed bliver din arbejdsplads endnu bedre rustet til fremtiden, fordi medarbejdernes diskussioner fører til innovative idéer.
Vil du vide mere om digital lærings-trends? Så anbefaler vi, at du læser vores blog om gamification, microlearning og mobil læring. Derudover er du også velkommen til at kontakte os på contact@coleco.dk.
The post Værdien af effektiv læring på din arbejdsplads appeared first on Coleco.
]]>The post 5 fejl du skal undgå med microlearning appeared first on Coleco.
]]>
Microlearning bliver mere og mere populært. Tre årsager til dette er bl.a., at mikro-indhold er kort (typisk af ca. 3 minutters varighed), lettilgængeligt på mobile enheder og praksis-orienteret, så de ansatte hurtigt kan gå ud og omsætte den nye viden til deres konkrete arbejde.
Det der især adskiller microlearning fra andre læringsmetoder i arbejdslivet, er kursernes varighed. Undersøgelser viser, at vi mennesker har lettere ved at opfange informationer i små bidder end gennem timelange kurser, som traditonel e-læring typisk har bestået af. Det er derfor ikke overraskende, at microlearning har fået et massivt gennembrud i erhvervslivet, hvor tid er en knap ressource.
Men, brugen af microlearning er ikke en garanti for succesfuld udvikling – metoden kræver omtanke! Derfor vil vi nu gennemgå de fem typiske fejl, som mange begår, når de vil implementere microlearning i deres virksomhed:
Nogle virksomheder bliver så begejstrede omkring microlearning, at de bare begynder at producere indhold. De tænker ikke over, hvorfor de producerer indhold, da de tror, det vil tage for lang tid at tilrettelægge læringen. De glemmer dermed at tage hensyn til hvilke kompetencer, som deres ansatte skal forbedre. Derfor får de skabt en samling af kurser, hvis indhold er irrelevant for deres ansatte. Virksomhederne opnår dermed ikke det ønskede mål om udvikling, fordi kursernes indhold ikke passer til de ansattes behov.
Nogle virksomheder udgiver et modul, eller et helt kursus af læringsvideoer, uden mulighed for at give feedback til den lærende mearbejder. I nogle tilfælde har de ansatte heller ikke mulighed for at gentage kurserne eller øve sig på deres nye evner. Hvis ikke dine ansatte har mulighed for at repetere et kursus, glemmer de deres nye viden. Og, hvis de ikke øver sig på nye evner, vil de ikke vide, hvordan evnerne skal bruges; og uden feedback vil de ikke vide, om de bruger evnerne rigtigt.
Microlearning er effektivt, men du får kun et optimalt udbytte af det, hvis dine ansatte fastholder deres nye viden. Derfor skal du sørge for, at de ansatte altid har muligheden for at afprøve ny viden og nye evner. F.eks. kan du tilføje casestudier som en del af dit læringsprogram.
Der er debat omkring længden af kurser og videoer inden for microlearning. Typisk fører diskussionerne til, at en passende længde vil være på max. 3 minutter for én enkeltstående content-bid (læringsfilm, lydbog, quiz osv.) og max. 15 minutter for et helt kursus. Hvis du har et kursus eller en læringvideo på f.eks. 20 minutter, så producerer du ikke indhold til microlearning. Længden af et kursus skal tilrettelægges således, at kursisterne kan fastholde deres motivation for læring efter en kort pause. På den måde kan de nemlig tilegne sig ny viden, og opbygge deres selvtillid, på deres egne præmisser. Således bliver kompetenceudvikling en engagerende aktivitet i deres hverdag.
Formålet med microlearning er at få et hurtigt og koncentreret indblik på et bestemt område. Derfor kan du ikke tillade dig at hænge fast i for mange detaljer, når du tilrettelægge og producerer dit content. I stedet bør du fokusere på at udpege, hvad dine ansatte har allemest behov for at lære. Ingen nice to know informationer, kun need to know.
Mange har desværre en tendens til at kigge lidt endimensionelt på deres mikrocontent, hvilket er en skam, da en af de helt store fordel ved microlearning er, at det er multifunktionelt. Læringen kan med andre ord genanvendes og bruges til at understøtte forskellige organisatoriske processer. Det samme indhold kan bl.a. bruges til onboarding af nye ansatte, opkvalificering af eksisterende ansatte, repetition af bestemte evner, eller som del af jeres support-afdelings Q&A.
For at styrke multifunktionalismen skal dine digitale kurser udbydes via et LMS, der tilbyder en native app, så læringen bliver tilgængelige 24 timer i døgnet. Dermed kan dine ansatte nemlig få adgang til nødvendig viden, når det for alvor gælder. Succesen af din virksomheds genanvendelse af microlearning afhænger altså i høj grad af, hvor tilgængelig læringen er for dine ansatte.
Du får kun forbedret dine ansattes udvikling, hvis du løbende forbedrer dine kurser. Men, mange virksomheder bruger ikke data fra deres LMS, eller fra tjenester såsom Google Analytics, til at forbedre deres læring. Disse data skal ikke bare bruges til at vurdere de ansattes fremskridt; de skal også bruges til at evaluere kursernes brugbarhed. Hvis et kursus f.eks. ikke bliver brugt, skal du enten opdatere det eller erstatte det. Det er især her, hvor dine data kan blive afgørende. Det er gennem dem, at du finder ud af dine ansattes behov for læring, og dermed hvilke kurser, de skal have adgang til.
Er du en digital læringsnørd? Eller ønsker du at blive det? Så tilmeld dig netværksgruppen, Coleco – Vi elsker digital læring, på Linkedin, hvor branchens skarpeste hjerner deler deres viden og erfaringer med digital læring.
The post 5 fejl du skal undgå med microlearning appeared first on Coleco.
]]>The post Implementering af LMS appeared first on Coleco.
]]>
Implementering af dit LMS kræver, at du gør dig en del overvejelser. Inden du implementerer noget som helst, skal du først og fremmest finde ud af, om din virksomhed har et egentligt behov for et LMS. I den henseende skal du orientere dig i forhold til jeres overordnede strategi, og bl.a. fastslå din virksomheds ambitioner og mulighederne for opskalering. Det er også vigtigt at vide, hvem i din virksomhed som skal bruge LMS’et, og hvad du vil have ud af systemet. Hvis der er behov for et LMS, skal du dernæst undersøge markedet for at finde ud af, hvilket LMS I skal anvende.
Hvis det er første gang, at I implementerer et LMS i jeres virksomhed, så kan det være svært at finde ud af, hvilke roller, der skal være på holdet, der skal søsætte systemet.
Som udgangspunkt skal der være en kerne af medarbejdere, som står for implementeringen af dit LMS. Disse roller kan i visse tilfælde også udfyldes af en enkelt person, som skal være bevidst om, hvilke roller han eller hun skal udfylde.
Rollefordelingen på dit team bør som minimum indeholde følgende:
Det udvidede team består derudover af roller såsom tekstforfattere eller filmhold, som producerer læringsindhold til LMS’et, samt administratorer til systemets databaser, som er ansvarlige for den daglige drift, dataanalyse og -opsamling.
Når dit team er sammensat, skal du sætte klare mål for dit LMS, samt en tidslinje for, hvornår målene skal indfries. Målene vil ændre sig i takt med at implementeringen finder sted, og I får ny viden om LMS’et. Men, jo tidligere du sætter dine mål og planlægger din tidslinje, jo mere tydelige vil systemets betydning fremstå for dine medarbejdere. Dermed behøver du ikke at bruge tid på at legitimere vigtigheden af LMS’et midt i eller implementeringsprocessen.
Dine mål og din tidslinje skal udformes ud fra det såkaldte SMART-koncept. SMART er en forkortelse, der står for:
Du skal altid have målene og tidslinjen med dig i baghovedet, imens I implementerer jeres LMS. Sørg hele tiden for at genbesøge og tjekke op på, om I lever op til målene og tidsplanen. Hvis det bliver nødvendigt at revidere målene, er det helt fint!
Det bliver mere og mere udbredt at bruge et LMS til at strømline, organisere og følge medarbejdernes udvikling. Men, et LMS kræver tid, penge og ressourcer at implementere i enhver virksomhed. Et LMS tilbyder mange langsigtede fordele for en virksomhed; det er dog den dyre implementering på den korte bane, som afskrækker topchefer fra at investere i dem.
Du vil ofte støde på en række indvendinger fra dine topchefer imod dit LMS. Det er dog muligt at forberede dig på disse indvendinger. Brug noget ekstra tid på møder, hvor du slår fast over for stakeholderne i din virsksomhed, hvordan et LMS vil hjælpe jer med at indfri jeres overordnede strategi og målstæninger. Træn dig selv i at besvare spørgsmålet: “Hvordan understøtter LMS’et vores virksomheds vækstplaner?”
Her er tre af de typiske indvendinger, du kan forvente at støde på fra topledelsen:
Teknisk set er der ikke behov for et LMS, hvis virksomhedens overordnede mål udelukkende er overlevelse. Men, et LMS er en langsigtet investering og en nødvending tilpasning til vores digitaliserede hverdags- og arbejdsliv. Hvis din virksomhed skal blive konkurrencedygtig i det lange løb, er en digitalisering af udviklings- og læringsprocesser en nødvendighed for medarbejderne i din virksomhed. Medarbejderne er i sidste ende virksomhedens mest værdifulde ressource, og effektiv læring kan gøre en afgørende forskel på markedet.
Et LMS er, som førnævnt, en langsigtet investering. Et LMS er derfor, i det lange løb, ikke nær så dyrt eller tidskrævende som klassiske læringsmetoder kan blive. Når du pitcher dit LMS, skal du derfor fokusere på de omkostninger, der vil blive reduceret: Leje af konferencelokaler, overnatning på hotel, transporttid til og fra kursuscenter, forplejning, tabt arbejdstid og lignende. I forhold til det regnskab er et LMS en lille udgift.
I tilfælde af, at dine topchefer forsøger at vifte dig af med kommentaren om “vi kigger på det senere”, skal du minde dem om, at medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource. Hvis ikke de holder sig videns- og færdighedsmæssigt opdateret, vil I på sigt blive udkonkurreret. Fokuser derfor på den umiddelbare nødvendighed af et LMS, og tal gerne om det øgede engagement, som medarbejderne opnår via systemet. Jo mere smertefrit din virksomheds udvikling kan forløbe gennem dit LMS, jo mere tilbøjelige vil dine topchefer blive til at støtte dit forslag. Sørg derudover også for at vise, hvordan medarbejdernes øgede præstationer, via dit LMS, på sigt vil skabe et bedre økonomisk afkast for virksomheden.
Vil du gerne vide mere om brugen af LMS? Så foreslår vi, at du læser vores opslag om LMS og virksomhedskultur. For yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på contact@coleco.dk.
The post Implementering af LMS appeared first on Coleco.
]]>