Ledelse og læring
God ledelse kræver, at du har den rette indstilling og de rette egenskaber. Du skal udvise stor tiltro til egne evner og motivere dine medarbejdere. Du skal også kunne organisere arbejdsopgaver og kommunikere klart og tydeligt. Men, er gode lederevner, noget som kan læres, eller skal man være en “født” leder?
Hvad er god ledelse?
En leder skal være yderst kompetent på mange områder. Først og fremmest skal en leder have et godt overblik. Lederen skal nemlig kunne organisere arbejdsopgaver på fornuftig vis, og sætte klare mål for arbejdspladsen. En leder skal også være i stand til at motivere sit personale. Medarbejdernes engagement skal altid være på et højt niveau, for at de kan yde deres bedste indsats. Lederen skal derudover også kunne udfordre medarbejderne. Lederen skal nemlig kunne vurdere, hvorvidt medarbejderne kan håndtere større arbejdsopgaver eller en eventuel forfremmelse.
God ledelse kræver altså, at en leder også er en coach, en mentor og en inspirator for sit personale og deres professionelle udvikling. Det er roller, som en leder kun kan udfylde, hvis han eller hun selv får den rette træning i at lede.
Effektiv ledelsestræning
Kan man oplære nogen til at blive en god leder? Eller forholder det sig således, at rollen som leder er en, man bliver “født” til? Der findes ikke nødvendigvis et endegyldigt svar på disse spørgsmål. Det er nemlig muligt at være en dårlig leder, selvom man har fået god ledelsestræning, fordi man ikke har den rette indstilling. Omvendt kan man også være en dårlig leder, til trods for at man er den “fødte” leder, pga. manglende træning i eksempelvis coaching.
En god leder skal tage hensyn til både personalets overordnede arbejdsindsats, såvel som den daglige arbejdsgang. Et velkendt problem blandt upopulære ledere er, at der kun er én årlig samtale om den enkelte medarbejders præstationer. Dette kan have en demotiverende effekt på medarbejderne, fordi de føler, at deres daglige indsats ikke værdsættes af lederen.
God ledelsestræning kræver altså, at der lægges vægt på kommunikation og coaching. En leder skal nemlig vise medarbejderne, at deres indsats værdsættes. Lederen skal også opfordre personalet til at stræbe efter at forbedre deres daglige indsats løbende. Dermed viser lederen nemlig, at han eller hun kan motivere personalet, og samtidig løfte deres engagement i det daglige arbejde. Denne form for ledelsesstil, med tæt samarbejde mellem ledelse og personale, kendes også som den nordiske ledelsesstil.
Digitale ledelseskurser
Hvis din virksomhed gør brug af et LMS (Learning Management System), bør du overveje at tilføje kurser omkring ledelse. Disse kurser kan handle om emner såsom organisation, kommunikation og coaching. Dermed er det ikke bare lederne i din virksomhed, som kan finpudse deres kompetencer. Dine medarbejdere vil også få god mulighed for at lære nødvendige kompetencer for deres fremtidsmuligheder. På den måde vil du få lettere ved at forfremme nye ledere internt på arbejdspladsen.
Det er især en bestemt aldersgruppe, som nyder godt af digitale ledelseskurser: millennials. De foretrækker nemlig jobs, som giver dem muligheden for at stige hurtigt i rækkerne. Derudover tilbyder de digitale kurser en stor fordel for din virksomhed. Et LMS er nemlig tilpasset efter behovene hos millennials, da de har adgang til det via deres smartphone. Dermed kan dine medarbejdere altså lære i arbejdstiden, på farten og i fritiden. Denne store frihedsgrad i læringen er noget, som især millennials sætter pris på. De vil nemlig gerne kunne lære efter egne præmisser, og gerne når det tidsmæssigt passer dem bedst.
Vil du gerne læse mere om digital læring i arbejdslivet? Så anbefaler vi, at du læser vores opslag om den digitale kursist og om værdifuld læring på arbejdspladsen. For yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på contact@coleco.dk.