85% af al træning er i bedste fald spild af tid og penge. En af de helt store årsager er, at vores måde at tilrettelægge læring på er håbløst gammeldags. Vi kan ikke længere gøre som vi plejer, for forskningen viser, at kun 15% reelt set får noget med hjem, der kan gavne organisationen. Og når vi siger, at 85% af investeringen dermed i bedste fald er spild af penge og tid, så betyder i værste fald, at vi ender op med demotiverede og desillusionerede deltagere, der næste gang noget skal rulles ud, på forhånd er i defensiven.
BRINKERHOFFS 15-70-15 & 40-20-20
Den amerikanske professor Robert Brinkerhoff er internationalt anerkendt for sin ekspertise i voksenlæring og hans effektanalyser af træningsindsatser viser, at 15% af deltagerne slet ikke forsøger at anvende ny viden, 70% gør et forsøg, men vender hurtigt tilbage til gamle vaner, alt imens kun 15% tilegner sig nye kompetencer og ændrer deres adfærd.
Brinkerhoff er også kendt for sin 40-20-40 model, hvor han påpeger årsagerne til den dårlige effekt af træningsprogrammerne. Tallene refererer til, at 40% af årsagerne skal findes i dårlig forberedelse, 20% i selve undervisningen, og de sidste 40% skyldes dårlig opfølgning.
SWEET, SHORT AND TO THE POINT
Løsningen hedder microlearning. Microlearning er en metode og en hel filosofi, hvor det handler om at skære ind til benet, og dele læringen op i digitale mundrette bidder. Det er typisk 60-90 sekunders videoer, der passer til vores moderne verden, hvor vi selv vil styre vores tilegnelse af viden når og hvor det passer os.
Microlearning baserer sig på såkaldte bite-size units, der er organiseret i kategorier og playlister, så kan man navigere i indholdet på en intuitiv og agil måde.
Det er derfor nemt at gøre såvel forberedelse som opfølgning på kurser og uddannelse effektiv og værdiskabende. Vital viden kan aktiveres og implementeres, fordi pointerne kan repeteres i det uendelige, og sættes i spil på en engagerende og motiverende måde.
Fokus flyttes fra at bruge alt krudtet på at finde kursusfaciliteter, forplejning og undervisere til i stedet at få viden bragt ind i hverdagen, hvor læringen og træningen skal kunne aflæses i reelle adfærdsændringer.
